Kunstig intelligens er gået fra at være et futuristisk koncept til at være en integreret del af det moderne liv og omforme industrier, uddannelse og mellemmenneskelige interaktioner. Efterhånden som automatisering bliver mere og mere udbredt, øges efterspørgslen efter kompetenceudvikling, især for personer i lavtuddannede erhverv. For mange voksne, især dem med lavere færdigheder, kan det være en skræmmende udfordring at navigere i det hurtige tempo i disse fremskridt.

Det transformative potentiale i AI inden for voksenuddannelse giver hidtil usete muligheder for at imødekomme de specifikke behov hos lavtuddannede elever. Ved at muliggøre fleksible, personlige læringsoplevelser kan AI give enkeltpersoner mulighed for at deltage i uddannelsestilbud, der er skræddersyet til deres behov. Men uden omhyggelig udformning og implementering er der risiko for, at voksne med udfordringer med grundlæggende færdigheder udelukkes fra disse processer.

Behovet for inkluderende livslang læring

Overalt i EU ændrer jobs sig hurtigt i takt med, at kunstig intelligens og digitale værktøjer bliver en stadig mere udbredt del af arbejdet. Ifølge OECD's Employment Outlook 2023 siger to ud af fem arbejdsgivere, at manglen på relevante færdigheder allerede bremser indførelsen af kunstig intelligens på arbejdspladsen. Mens opkvalificering er en fælles prioritet, starter ikke alle elever det samme sted. For mange lavtuddannede voksne kan digitale læringsværktøjer føles utilgængelige eller endda skræmmende. Tidligere erfaringer med uddannelse - nogle gange negative eller afskrækkende - kan også holde folk tilbage. Uden en målrettet indsats for at gøre læring indbydende og relevant kan ulighederne vokse i stedet for at skrumpe.

Politik spiller en afgørende rolle i denne henseende. Investeringer i digital infrastruktur er vigtige, men det er den menneskelige side også - opsøgende arbejde, vejledning og inkluderende støttestrukturer. Frem for alt skal læringsprogrammer være meningsfulde og tilgængelige via fleksible gennemførelsesmetoder, så de passer bedre til elevernes forskellige baggrunde.

Håndtering af ujævn adgang og strukturelle huller

Selv om onlinelæring ekspanderer, er der stadig for mange voksne, der bliver holdt udenfor. En undersøgelse fra 2020 af Kapetaniou viser, at adgangen til AI-forbedret uddannelse varierer meget afhængigt af geografi, indkomst og infrastruktur. I landdistrikter eller lavindkomstområder er begrænset internetadgang og forældede enheder stadig store forhindringer.

Men fysisk adgang er kun en del af historien. Kulturelle faktorer - som frygt for at fejle, forlegenhed omkring læring eller mistillid til digitale systemer - kan få folk til at tøve med at deltage. For uddannelsesudbydere er det vigtigt at forstå disse følelsesmæssige og sociale barrierer og at møde eleverne, hvor de er.

Lokalsamfundsbaserede læringscentre, biblioteker og pålidelige lokale organisationer har alle en vigtig rolle at spille. Ved at skabe programmer sammen med eleverne og udforme støtte, der afspejler udfordringer i det virkelige liv, kan vi opbygge mere inkluderende veje, der åbner døre i stedet for at lukke dem.

Opbygning af selvtillid gennem AI-kendskab

At forstå AI handler ikke kun om at tilegne sig en ny teknisk færdighed - det fungerer som et fundament for selvtillid og deltagelse i dagens verden. For ældre voksne eller personer med begrænsede digitale færdigheder kan det at lære det grundlæggende om, hvordan AI fungerer, give adgang til yderligere udvikling.

I en forskningsartikel med titlen AI Literacy for an Ageing Workforce fremhæver Chetty (2023), hvordan målrettet AI-uddannelse kan afmystificere algoritmer, opbygge tillid og reducere angsten for digitale forandringer. Disse programmer fungerer bedst, når de bruger et klart sprog, relaterbare eksempler og praktiske aktiviteter. Uanset om det handler om at forstå, hvordan anbefalingssystemer fungerer, eller om at lære at opdage bias i automatiserede beslutninger, kan små skridt opbygge betydelig tillid.

Formatet er også vigtigt. Blandede tilgange, der blander vejledning ansigt til ansigt med praktisk brug af teknologi, har tendens til at være mere succesfulde end enkeltstående onlinekurser. Derudover kan vejledning og støtte gennem mentoring, peer-grupper eller bare et venligt miljø yde et vigtigt bidrag til, at nogen genoptager læring.

Arbejdspladsen som læringscenter: AI's rolle

I mange sektorer er arbejdsbaseret læring det første kontaktpunkt for udvikling af digitale færdigheder for voksne. AI kan være et stærkt værktøj i denne sammenhæng: Intelligente vejledningssystemer, adaptive læringsapps og platforme til vurdering af færdigheder bruges allerede til at skræddersy uddannelse til individuelle behov.

AI er dog ikke en løsning, der passer til alle. Forskning af Roumell & Jabarkhail (2023) minder os om, at lavtuddannede arbejdstagere ofte har brug for klar vejledning og opmuntring for at engagere sig i læring på arbejdspladsen. Uden tid, støtte fra supervisorer eller en læringskultur kan selv de mest avancerede værktøjer vise sig at være ineffektive.

De mest succesfulde modeller kombinerer teknologi med menneskelig kontakt. Individuel coaching, læring i fællesskaber og regelmæssig feedback hjælper eleverne med at bevare deres fokus og holde dem på læringsstien. Når arbejdsgivere ikke kun investerer i platforme, men også i mennesker, kan AI blive et værdifuldt værktøj til at skabe mere dynamiske og inkluderende læringsmiljøer.

Design er vigtigt: Få AI til at fungere for alle

Et af de mest oversete emner inden for AI i undervisningen er design. Hvis platforme er bygget til teknisk kyndige, højtuddannede brugere, risikerer de at udelukke dem, der har mest brug for støtte. Verhagen (2021) argumenterer for, at mange AI-værktøjer forudsætter et niveau af selvstændighed eller færdigheder, der simpelthen ikke afspejler den mangfoldige virkelighed for voksne elever.

Fra svært tilgængelige grænseflader til indhold, der kun er tilgængeligt på dominerende sprog, kan barriererne være subtile, men betydningsfulde. Desuden kan man nævne risikoen for algoritmisk bias, systemer, der utilsigtet forfordeler visse grupper baseret på baggrund eller datamønstre.

For at undgå disse udfordringer bør uddannelsesteknologier designes inkluderende fra starten. Det kan indebære brugertest med forskellige elever, integration af tilgængelighedsfunktioner som stemmeinteraktion eller oversættelse og indbygning af feedback-loops, der giver mulighed for forbedringer i realtid. Effektivt design strækker sig ud over funktionalitet; det bør også prioritere retfærdighed.

Overvejelser om inkluderende AI i voksenuddannelse

Flere praktiske overvejelser kan tages op for at sikre, at AI fungerer som et værktøj til inklusion inden for rammerne af voksenuddannelse. Det er ikke bare tekniske overvejelser - det er sociale valg, der former, hvem der får mulighed for at deltage i den digitale økonomi:

• Anvend designprincipper, der tager højde for lavtuddannede voksnes behov
• Støt hybride læringsmodeller, der blander teknologi med menneskelig facilitering
• Tilskynd til arbejdsgiverpartnerskaber, der integrerer læring i jobbet
• Lyt til de lærende og inddrag dem i udformningen af, hvad og hvordan de lærer

Kunstig intelligens kan bedre transformere voksenlæring, hvis vi designer den med folks behov i tankerne. For lavtuddannede elever tilbyder AI nye veje til uddannelse og beskæftigelse. Men uden adgang, støtte og gennemtænkt design kan disse veje forblive uden for rækkevidde. Som professionelle inden for voksenuddannelse har vi en vigtig rolle at spille. Ved at fremme inkluderende læringsmiljøer, tale for støttende politikker og sikre, at AI fungerer for alle, kan vi hjælpe med at gøre digital disruption til en mulighed - for alle.

Lad os høre fra dig!

Til efteråret lancerer EPALE et onlinekursus rettet mod AI med særlig fokus på fagfolk inden for voksenuddannelse.

Lad din stemme blive hørt ved at udfylde denne undersøgelse. Den giver os et vigtigt bidrag og indsigt i de behov, som praktikere har på dette område.

Deltag i undersøgelsen nu!